Proceduren for FINA’s godkendelse, giver producenterne mulgihed for at sende dragter ind i 2 omgange og denne mulighed har de selvfølgelig alle benyttet.
Udover modernificerede versioner af deres ikke godkendte dragter, har de også sendt de ikke godkendte dragter ind igen. Det utrolige i denne sag, er at Jaked J01, BlueSeventy Nero Comp og Arena X-Glide alle er lovlige igen! Listen er blevet meget længere over positive dragter, og umiddelbart er der ingen af de kendte dragter der mangler!
Således er de skærpede regler for superdragter åbenbart ikke en skærpelse alligevel. FINA har dog varslet yderligere skærpelser i reglerne 2010, som forventes at blive offentliggjort snart.
Se den fulde positiv liste over godkendte dragter.
Jaked J01 er tilbage
Jaked J01 er den nok mest omdiskuterede dragt, da den har vist sig at være mange af de vrige dragter overlegne.
FINA offentliggjorde d. 19. maj en liste for godkendte dragter, hvor de omdiskuterede dragter fra Jaked (J01) og BlueSeventy (Nero) blev ulovlige, sammen med den nye Arena X-Glide som endnu ikke er blevet brugt af så mange svømmere.
Jaked nægtede at J01 var ulovlig, og gik sammen med Italien i offensiven, ved at gå imod FINA’s liste. De tillod således at Italienske svømmere brugte Jaked J01 til Italiens nationale mesterskab.