Posts Tagged tyr
Jaked J01 koster danske medaljer til EJM 2009
Posted by Nick Niebling in Nick Niebling, Svømmedragter, Svømning on June 22, 2009

Den nu lovlige Jaked J01
Hele Europa er på vej til EJM i Prag 2009. Men i modsætning til fx Italien, må de danske junior svømmere hverken stille op i Jaked J01, BlueSeventy Nero Comp eller Arena X-Glide.
Udgangspunktet for Dansk Svømmeunions sidste sponsor-forhandlinger var frit valg blandt dragter. Dette blev dog kun gennemført for senior svømmere, hvorfor det danske junior landshold er bundet til TYR.
TYR Tracer Rise er konkurrencedygtig – men stadig ikke helt på højde med eksempelvis Jaked J01!
TYR har ydermere svært ved at levere nok dragter. TYR Tracer Rise, går nemt i stykker og kommer kun til det danske junior landshold i et begrænset oplag. Derfor vil TYR Tracer Light også blive medbragt til Prag. Alle EJM svømmere er dog blevet lovet TYR Tracer Rise dragter i den ønskede størrelse – hvor mange pr. svømmer vides ikke.
Pålidelige kilder, beretter at det nok vil komme til at koste 2-4 sekunder i 4×200 fri, hvis de samme 4 svømmere først benytter den ene dragt og derefter den anden.
Dansk Svømmeunions Sponsor trodses igen?
Under OL i Beijing 2008 så vi Jeanette Ottesen modtage bøder på 5.000 kr af Arena (Dansk Svømmeunions tidligere sponsor), hver gang hun brugte den daværende bedste dragt for hende på markedet, Speedo LZR.
Jeanette Ottesen, der fik sine bøder betalt af TV2′s seere og hendes svømmeklub Kvik, fortrød på intet tidspunkt hun trodsede Dansk Svømmeunions kontrakt med Arena og har også udtalt hun var villig til at betale bøderne selv.